Choose language:
English   German   Danish

Kundespecificerede elektronik– og mekanikprodukter

OEM afdelingen beskæftiger sig med projektering, design og sourcing af kundespecifikke elektronikprodukter, plastemner samt ekstruderede aluminiumsemner.

Sammen med vore kunder udarbejdes specifikationerne på de ønskede produkter/emner, hvorefter vi finder en leverandør, der kan producere og levere det specificerede produkt til den rigtige pris og konditioner.

Vi leverer i dag alt fra færdigkonfektionerede fjernbetjeninger over ekstruderede aluminiumsprofiler til støbte gummifødder.

Med over 20 års erfaring i elektronikbranchen er vi i dag en vigtig partner hos mange elektronikproducerende virksomheder i Europa.

Igennem et stærkt netværk af partnere kan vi levere print (printed circuit boards) i hele produktets levetid fra prototype til serieproduktion.

Som partner leverer vi ikke kun produktet (printet), men også gerne en helstøbt logistikløsning.

Vort speciale er sammen med vore kunder at få et behov klart defineret og derefter finde den rigtige producent/leverandør.

Gennem vore mange kontakter kan vi også hjælpe med at finde den rigtige partner til et udviklingsprojekt.

I denne afdeling spænder vi meget vidt, så uafhængig af opgavens art og kompleksitet er vi klar til at tage en samtale omkring mulighederne for at finde en løsning.